Header

Studiestart har nedlagt mig med 180 i timen.
Forestil jer en friløber på fodboldbanen, hvor man jo inderst inde godt ved, at der er en modstander lige i hælene på dig, som for alt i verden vil forsøge at snuppe bolden fra dig. Alligevel bliver du overrasket, når den glidende tackling kommer bagfra og fjerner benene under dig, så du rammer med smasken lige i grønsværen. Og ikke nok med at du rammer græsset med vanvittig fart - Nej, for at det ikke skal være løgn, så kurer du lige de sidste par meter ekstra med smasken trykket direkte mod græsset. Sådan har studiestarten været. Ikke at det ikke også har været godt at se alle igen, komme igang og få en hverdag igen og generelt blive klogere oppe på øverste etage igen. Men(!), det har eddersparkme også være en hård omgang at starte op igen.
Derfor har bloggen måtte lide lidt og aktiviteten herinde har været begrænset. Men heldigvis, amigos... Så er dagen i dag, dagen hvor jeg vender kampstærkt tilbage med (det måske bedste) Forresten-dinlæg (måske of all time). Ja, det er ikke småting jeg lover jer nu, men faktisk har jeg i dag fået kradset så tilpas mange Forresten-punkter ned med så tilpas meget lol-værdi, at det altså ikke kan gå helt galt. Så lad os komme i sving.

Forresten...

  • Har jeg ret meget en Demi Lovato-fase pt.
  • Skal jeg løbe Copenhagen Halfmarathon i morgen.... FUCK.
  • Mangler jeg stadig at lave en løbe-playliste til i morgen. Send mega gerne(!) gode forslag til feel-good/løbe/bang bang/kapoow-sange i kommentarfeltet
  • Har jeg fundet ud af, at min svaghed for norsk er så enorm, at selv Ståle Solbakken giver mig sommerfugle i maven (ellers plejer jeg altså ikke at være til skaldede med i slut fyrrerne).
  • Har jeg for nyligt været nødsaget til at lave indretnings-rokade i min lejlighed, for at kunne sove om natten. Min nabo har nemlig en seng hvis fjedre knirker helt kodylt meget... som man siger.
  • Vandt jeg den sejeste konkurrence på Instagram den anden dag.
  • Betyder ovenstående punkt, at jeg denondelynemig er startet i Sporting Health Club og har fået personlig træner. Wuhuu!
  • Er jeg lige forinden faktisk startet i Powerhouse CPH... Det kalder på en "a' hva' for nå'd". Men bare rolig, jeg sørger stadigvæk for at have et stabilt indtag af ting der starter på Mara og slutter på bou :-)
  • Har jeg købt mig en ny dørmåtte. Nyd den lige. Jeg siger jer, det er mit livs bedste investering.
  • Har jeg svært ved at acceptere, at det er mindre end en måned siden, jeg kom hjem fra Kreta og allerede nu er hvad der minder om vinterbleg igen. Suk.

Må I have ugens bedste lørdag; nyde at weekenden er en evig undskyldning for at drikke et ekstra glas vin, spise et ekstra stykke slik og ligge en time ekstra på sofaen.

PS. Hvis nogen af jer laver ingen ting i morgen, så tager jeg i mod al det hep jeg kan få på de 21,1 km, så jeg rent faktisk overlever.

Blog på mobilen - Blog via mobilen - Nouw har en af markedets bedste blogging apps - Klik her

Likes

Comments